Dans

Danselinjen - Moderne dans

Danselinjen er for dig der elsker at danse og gerne vil være med i en ung og dynamisk dansegruppe.

Danselinjen er for både øvede og nye dansere, mangfoldigheden i en dansegruppe ser vi som spændende og berigende. Det vigtigste er, at du har lyst til at danse og at engagere dig i de forskellige danseforestillinger, vi laver i løbet af året.

I dansen har vi fokus på gode danseoplevelser, danseudforskning og danseudtryk. Vi danser og kombinerer forskellige dansestilarter - du vil udvikle dit eget dansetalent som både teknisk og kunstnerisk danser og samtidig være en del af en gruppe der skaber dans sammen.

På danselinjen får du styrket din kropsbevidsthed, balance, fleksibilitet, musikalitet og koordinering. Du lærer at være kreativ og du får masser af mod og selvtillid, i et både rart, sjovt og ambitiøst danserum.

I løbet af året arbejder vi frem mod større og mindre danseforestillinger, her har vi fokus på dans som en kunstart der forener dans, musik, billeder og scenerum.

Vi samarbejder med dansemiljøer i Aarhus og professionelle moderne dansere. Vi vil i løbet af skoleåret lave forestillinger i Aarhus, deltage i forskellige dansearrangementer og tage på linjerejse ud i verden - vi vil være der, hvor dansen lever.

På danselinjen arbejder vi med:
Forskellige bevægelsesprincipper og kvaliteter indenfor moderne dans
Træning af danseteknikker
Forskellige moderne dansestilarter
Kunstnerisk og kreativt udtryk
Kommunikation og kropssprog
Dans i forskellige scenerum
Danseoplevelser og danseglæde

 




Ulla Krebs Bille
Underviser danselinjen