Fodbold

Fodboldlinjen på Risskov Efterskole er for dig som drømmer om et liv i fodboldens verden.

Fodboldlinjen på Risskov Efterskole danner rammen om et moderne og seriøst udviklingsmiljø for både drenge og piger. Vi skaber en levende fodboldkultur og vil på sigt være førende i Danmark. På fodboldlinjen får du 4 gange ugentlig træning og mulighed for at spille i klub svarende til dit niveau. Vi samarbejder med VSK Aarhus og Skovbakken Kvindefodbold og du har derfor mulighed for at spille på en bred vifte af niveauer. Fodboldlinjen emmer af fodbold. Vi dyrker fodboldglæden og den daglige fodboldsnak.

På fodboldlinjen gør vi os nye fodbolderfaringer – på egen hånd og i fællesskab.

Du vi komme til at opleve glæden ved at præstere på et hold og ved at lykkes med den svære tekniske detalje. Det er sjovt, udfordrende og lærerigt at gå på fodboldlinjen. Vi forventer, at eleverne på fodboldlinjen er motiverede for at udvikle deres individuelle kvaliteter og færdigheder igennem intensiv træning. Vi ved, at veltilrettelagt hårdt arbejde er vejen til sportslig og personlige udvikling. Fodbold er et holdspil! Og på fodboldlinjen arbejder vi aktivt med elevernes fodboldfaglige forståelse af relationelle og sociale kompetencer så de lærer at præstere på et hold. Vi dyrker fællesskab og sammenhold som et mål i sig selv og som vejen til de store præstationer.

Martin Jørgensen
I løbet af skoleåret får eleverne på fodboldlinjen store fodboldoplevelser, og og skal bla. på fodboldrejse til Italien med Martin Jørgensen som guide.

På fodboldlinjen bliver den enkeltes udvikling taget seriøst og alle elever får derfor udarbejdet en udviklingsplan i samarbejde med fodboldlærerne. Planen skal fungere som rettesnor i elevens videre udvikling og som evalueringsværktøj i forbindelse med løbende udviklingssamtaler. For de særligt motiverede vil der være muligheder for at træne og spille i klub på et passende niveau. Her samarbejder vi med VSK Aarhus på drengesiden og Skovbakken Kvindefodbold på pigesiden. Begge klubber har en række ungdomshold på forskellige niveauer.

De særligt dygtige pigespillere vil kunne indgå i et samarbejde med Skovbakken Kvindefodbolds U18 DM hold. Et efterskoleophold hos os vil derfor kunne kombineres med en mulighed for at prøve sig selv af på allerhøjeste i niveau. Vi indgår i et tæt samarbejde med klubberne om elevernes hverdag. Vi tilrettelægger et efterskoleophold som passer til dig. Så fodbold, lektier og efterskoleliv går op i en højere enhed. Risskov Efterskolen indgår desuden i et i et samarbejde med ESAA om et morgentræningstilbud for de særligt dygtige og motiverede pigeelever.

Vi vil gerne sikre at fodboldeleverne spiller fodbold både under og efter endt efterskoleophold. Vi har derfor et stort fokus på den enkeltes fysiske og mentale belastning. Risskov Efterskole har således tilknyttet en fysioterapeut som sammen med trænerne hjælper med at styre den fysiske belastning og som hjælper til, hvis uheldet skulle være ude. Vi træner på Vejlby-Risskov Centret fodboldbaner om sommeren og om vinteren går vi på kunstgræsbanen samme sted.

På fodboldlinjen har vi en elitær profil med en holistisk tilgang til den personlige udvikling. Den daglige holdtræning vil foregå på kønsopdelte hold med mulighed for at lade de dygtigste piger træne med drengene. Den individuelle tekniske træning vil være kønsintegreret i videst mulig udstrækning. Kampene er det fodboldspillere lever for og der, hvor vi får mulighed for at prøve vores færdigheder af. Fodboldlinjen stiller derfor op i Skoleligaen og der er således et løbende kamptilbud til at alle elever på fodboldlinjen. Ved siden af skoleturneringerne arrangerer vi om nødvendigt træningskampe i et passende omfang så alle elever på linjen kommer i kamp.

Ved siden af den almindelige fodboldtræning vil fodboldlinjen skal vi også stifte bekendtskab med en række alternative former for fodbold. Det kunne være vi tager på stranden og spiller beach soccer eller indtil byen og spilller street soccer og panna. I løbet af året skal vi fordybe os i særlige emner ved siden af fodbolden. Dette sker til temadage med emner som eksempelvis; Optimal kampforberedelse, mental træning, kost eller fodboldkultur i forskellige lande.


Trænere



Marie Greve
Træner fodboldlinje






Søren Holm Nielsen
Træner fodboldlinje


Jeg er 26 år og uddannet Cand. Scient Idræt ved Aarhus Universitet i 2016 med træningslære, idrætspsykologi og foreningsliv som spidskompetencer. Primært er jeg linjelærer på fodboldlinjen både for drenge og piger. Jeg elsker en god fodboldsnak og befinder mig bedst på en dugvåd græsbane med en bold ved fødderne. Jeg nyder at arbejde sammen med fodboldspillere som har lyst til at dygtiggøre sig og har stort fokus på den individuelle feedback. Jeg har flere års erfaring med at træne elitefodbold fra min rolle som assistenttræner i Skovbakken Kvindefodbold og særligt med individuel træning fra mit job som specialtræner i DBU-regi.