basketball - en livsstil

Linjen der booster dit spil og din forståelse for spillet

Har du en plan? - Det har vi

At gå fra god til bedre - eller fra bedre til bedst kræver, at du ved, hvilken vej du skal gå - og hvilke menneskers viden og erfaring, du kan trække på. - Det gælder også i basketball.

På Risskov Efterskole har vi en plan for, hvordan du kan få mere ud af dit talent for basketball og booster din tekniske, taktiske og mentale udvikling. Den består bl.a. af:

1. Træning, træning (individuelt og som del af et hold).
2. Udvikling af dit særlige talent og potentiale
3. Fællesskab og fælles oplevelser. - Basketball er en holdsport, der kræver social indsigt.
4. Klare mål og forventninger

Træning - træning. - Både individuelt og som hold

Træningens fokus er to-delt:

1. Individuel talentudvikling, hvor både de tekniske, taktiske, fysiske og mentale aspekter kommer i spil.

2. Holdspillet og spillernes evner til at udvikle sig i det fællesskab. Risskov Efterskoles basketballlinje er tilmeldt turneringen, hvor de vil prøve kræfter med klubhold i midtjylland. Der vil i den forbindelse blive lagt vægt på kammeratskabet og sammenholdet.

Talentudvikling: Prof. trænere hjælper med at udvikle dit talent

Head Coach på linjen er Jens Jensen tidligere anfører for Bakken Bears og landsholdet gennem mange år. Jens har mange års erfaring som spiller på højeste niveau i både ind og udland og hele 10 danske mesterskaber med i bagagen. Vi samarbejder med Bakken Bears og ESAA (Elite Sports Akademi Aarhus) om talentudvikling. Det giver dig mulighed for et unikt set up med masser af seriøs træning samt et indblik i basketball på allerhøjeste niveau i Danmark.

 

 

 

Eleverne ser basketball kamp i New York.


Vil du med til New York? - Oplev et fedt fællesskab.

Et fællesskab med store oplevelser
I forbindelse med studieturen til New York kommer eleverne over og oplever basketballens hjemland og de mange plan, det spilles på i USA, fra den småhærgede playground til den måske mest berømte basketball arena i verden, Madison Square Guarden. I USA er basketball ikke bare et spil, men en livsstil, og det vil det også blive for spillere på efterskolen, der i løbet af året vil opleve, at de bliver bedre og bedre i takt med, at deres fællesskab bygges op.

Der kræves ingen specielle forudsætninger for at eleven kan vælge basketball, og vi satser på både at have drenge- og pigespillere, - både spillere, der spiller på ungdomslandshold og ESAA samt spillere, der bare har stor interesse for basketball

Hvad forventer vi af dig på basketball linjen?

Du skal være indstillet på at træne målrettet 4 gange om ugen i et fællesskab i med- og modgang...

Basketballlinjen er en unik mulighed for at du kan arbejde super seriøst med din sport.


Trænere



Al Bennett
Underviser Basket Ball